Bliv boganmelder i din reading journal
Share
Har du også en lille boganmelder i maven? Så skal du lave en Reading Journal. Din reading journal kan nemlig være dit helt eget sted, hvor du samler tanker, følelser og oplevelser fra de bøger, du læser.
Når du skriver en lille anmeldelse efter hver bog, bliver du ofte mere bevidst om, hvad du egentlig synes om bogen. Hvad gjorde historien god? Var karaktererne troværdige? Fik bogen dig til at grine, græde eller tænke?
Din anmeldelse behøver ikke være lang. Giv bogen en vurdering med stjerner, skriv et par linjer om handlingen eller det bogen fik dig til at føle, noter eventuelt dine yndlingscitater og afslut med, om du vil anbefale bogen til andre.
Det bedste er, at du med tiden skaber dit helt eget bibliotek af bogoplevelser. I stedet for blot at glemme bøgerne, når sidste side er læst, får du et sted, du kan vende tilbage til igen og igen. Det er så hyggeligt!
Så næste gang du lukker en bog, så tag din reading journal frem! Og vær boganmelder for en stund.
Rigtig god fornøjelse ♥